Motorcykelrejser

2026 program

Assen World Superbike 17-20 april 2026

Assen er det WSBK-løb, som er lettest at komme til. World Superbike-raceweekenden i Assen er en helt særlig oplevelse, hvor motorcyklister fra hele Europa tager på deres årlige pilgrimsrejse til den berømte bane. Det hollandske løb er en perfekt introduktion til WSBK og giver et godt indtryk af, hvad resten af sæsonen har at byde på.

Banen er 4,5 km lang og meget teknisk krævende med 18 sving af vidt forskellig karakter. Der er garanti for spændende og tætte løb, ofte med overraskende resultater.

I løbet af weekenden afvikles der 3 WSB-løb, 1 WSS-løb, 1 SSP300-løb samt alle kvalifikationer inklusive Superpole.

3 overnatninger på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse, all inclusive i delt dobbeltværelse:

Kr. 3.785,-

Sauerland 14-17 maj 2026

Sauerland er et af de nyere og mest spændende MC-områder i Tyskland. Det er fuldt på højde med Harzen, men her er vejene bedre, trafikken mindre, og der er langt færre cyklister. Området byder på fremragende køreveje med masser af sving og imponerende panoramaudsigter.

Der er rige muligheder for at besøge gamle slotte og små, hyggelige byer.

3 overnatninger på hotel i delt dobbeltværelse med halvpension.

Kr. 3.675,-

Sydengland World Superbike Donington 7 - 13 juli

England har nogle af de bedste motorcykelveje i verden. I den sydlige del ligger charmerende små byer med hyggelige veje langs skov og kyst. Midtengland er kendt for sine naturparker, og turen går gennem Peak District, hvor det kuperede landskab og de åbne vidder giver en storslået køreoplevelse. Der køres primært på mindre og mellemstore veje, hvor køreglæden er i centrum!

På turen besøges Ace Cafe, Sammy Millers Motorcykel Museum, Duxford Air Museum og Triumph Motorcycle Factory.

England er motorsportens hjemland, og WSBK på Donington holder de stolte motorcykeltraditioner i live. World Superbike raceweekend på Donington er en af de største oplevelser, en motorcyklist kan få. Banen er 4 km lang og har et fantastisk flow med 12 sving af alle typer. Fra Hollywood-svinget er der næsten udsigt til hele banen, og der er altid feststemning blandt de mange fanklubber. I løbet af weekenden køres der 3 WSB-løb, 1 WSS-løb, 1 SSP300-løb samt alle kvalifikationerne.

4 overnatninger på hotel/pub i delt dobbeltværelse samt Stena Line Hoek van Holland – Harwich – Hoek van Holland i udvendig 4-køjes kahyt, 2 nætter. 

Kr. 7.975,-

Sachsen og Tjekkiet 27 - 30 august

Sachsen og det nordlige Tjekkiet er for mange danskere et ukendt "land" for MC-ture. Landskabet er meget bakket, vejene af god kvalitet og der er ikke meget trafik. Der køres i små bjerge med skove og ud over åben natur på højderygge med er uendelig udsigt.

Dette er en ture for "køre fanatikerne", fornuftigt mange km og dejligt meget tid i sadlen!

3 overnatninger med halvpension i delt dobbeltværelse

Kr. 2.775,-

Assen British Superbike 18-21 september 2026

Assen har det BSB løb, som er lettest at komme til. British Superbike raceweekend i Assen er virkeligt en oplevelse, motorcyklister fra hele England kommer til Assen for at se det tredjesidste løb på kalenderen og den første løbsweekend i den afsluttende showdown (finale). 

Banen er 4,5 km lang og meget teknisk krævende med 18 sving af vidt forskellig karakter. Der er garanti for spændende og tætte løb og ganske ofte med overraskende resultat. I løbet af weekenden vil der være 3 BSB løb, 2 BSS løb, 1 SSP300 løb og alle kvalifikationerne med Superpole.

3 overnatninger på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse, all inclusive

Kr. 3.785,-